Øvelokaler
Nye bestemmelser jf. Øvelokaler på Sønderborghus pr. 05.12.24
Tilgængelighed:
Gældende fra d. 1. januar 2025 vil der være nye tider til brug af øvelokaler.
Det bliver således muligt at booke øvetider i de følgende tidsrum:
• kl. 13-16
• kl. 16-19
• kl. 19-22
Disse tider er gældende fra mandag til torsdag.
Grundet brandregulativer er det derfor ikke muligt at booke øvelokaler fredag til søndag, da vi, Sønderborghus, ikke kan garantere for ansvarshavende personale i huset i de gældende tidsrum.
Der vil på helligdage ikke være personale i huset og derfor på gældende dage ikke være muligt at gøre brug af øvelokalerne.
Dette gælder for følgende helligdage:
• Skærtorsdag
• Påskedage
• Kristi Himmelfartsdag
• Pinsedag
Betaling:
Betaling vil blive opkrævet via faktura, som sendes når lejeperioden påbegyndes.
Dog, bliver det ikke længere muligt at leje øvelokaler på månedsbasis.
Der bliver i stedet lejet øvelokale i én sæson ad gangen.
Forårssæsonen løber fra: 2. uge i januar til og med Juni
Efterårssæsonen løber fra: august til og med 3. uge i december
Prisen for en sæson er: 2000 DKK.
Betaling forventes modtaget i første måned af lejeperioden.
Der refunderes ikke for leje af øvelokaler efter påbegyndt sæson.
Det er muligt at leje et øvelokale på sæsonbasis efter sæsonen er startet.
Prisen herfor justeres således, at der faktureres for hver måned lokalet er lejet i.
Der betales derfor fuldt beløb for den pågældende måned.
Også selvom leje af øvelokalet påbegyndes i igangværende måned.
I beløbet for leje af øvelokale er der indtænkt et mindre beløb, som lægges til side til optimering og vedligehold af øvelokalerne.
Periodisk leje af øvelokaler:
Det er muligt at leje et øvelokale på dagsbasis.
Dette gøres ved at henvende sig via mail til: Jesper Brøtzmann på jesper@sonderborghus.dk eller ved henvendelse i receptionen på dagen.
Det anbefales, at der mailes til Jesper Brøtzmann i god tid, for at sikre mulighed for leje af lokale.
Såfremt henvendelsen sker i receptionen på dagen, kan det ikke garanteres, at der er et lokale ledigt.
Lejen sker på sådan vis, at de, som har lejet et øvelokale for en sæson, har førsteret.
Der afregnes på timebasis med en startpris på 200 DKK og hver påbegyndt time derfra koster 125 DKK.
Ved periodisk leje af et øvelokale er det muligt, at leje et øvelokale udenfor de ellers angivne tider til afbenyttelse jf. Sæsonleje af øvelokale.
Denne leje kan dog kun foregå, såfremt der er Sønderborghus personale i huset.
Afregningen sker via Mobilepay.
Bestemmelser:
Det ikke er tilladt at ryge i øvelokalerne.
Det er tilladt at gøre brug af al grej, der findes i øvelokalerne.
Lokalerne er udstyret med et sanganlæg.
Vælger man at ombygge trommesæt til sin øver, så husk at gendanne det til standard.
Der må ikke fjernes udstyr fra øvelokalerne og der må ikke flyttes borde og lign. Ind i øvelokalerne.
Øvelokalet på 2. sal:
Øvelokalet på 2. sal vil blive nedlagt indtil videre. Dette da der ikke forefindes en brand- og evakueringsplan for lokalet.
Da vi derfor ikke kan sikre sikkerheden for brugerne, vælger vi derfor at nedlægge øvelokalet på ubestemt tid.