På Sporet af Proust: En koncertfortælling med Ellen Hillingsø og Søndag Søndag
En af landets store skuespillere; Ellen Hillingsø – indtager scenen i en stemningsfuld forestilling, hvor hendes markante stemme og intense nærvær bærer publikum gennem en aften med ord og musik.
Koncertfortællingen “På sporet af Proust” forener samtale og musik i en levende formidling af et af verdenslitteraturens store værker, På sporet af den tabte tid af Marcel Proust, som Ellen Hillingsø netop har indlæst som lydbog. Musikken er komponeret af Jesper Mechlenburg (kendt som komponist i bl.a. tv-serien Carmen Curlers) og Katrine Grarup Elbo, som sammen i duoen “Søndag Søndag” skaber en stemning af varme og eftertænksomhed. Deres klange understøtter og forstærker oplevelsen og giver aftenen dybde og atmosfære. Aftenen kredser om værkets centrale temaer: kærlighed, samfund, mørke, seksualitet, kunst og erindring.