Nyhed

Workshop: Glasur pop-up

Arrangementer, Kreativ, Workshop
  • Underviser: Dorte Kaad
  • Dato: oktober 5, 2026 - oktober 5, 2026
  • Start: 16.30
  • Sted: Sønderborghus,
    Martin Nyrops Plads 2
    6400 Sønderborg

Gratis workshop – Glasur pop-up

OBS: Workshoppen er et gratis tilbud til vores eksisterende brugere i værkstedet.

Er du ikke bruger af værkstedet, så kan du blive det ved at tilmelde dig et af vores ”Intro til keramikværkstedet” kurser.

Der er plads til 20 på denne workshop. Pladserne bliver uddelt efter først-til-mølle princippet.

Workshoppen varer 1 time ca. fra kl. 16.30-17.30.

Lær at glasere keramik!

Har du brug for at få opfrisket din viden om værkstedets glasurer eller ønsker du at få nye ideer og vejledning til, hvordan du bruger værkstedets glasurer bedst muligt – Så er denne workshop noget for dig.

På denne workshop lærer du de grundlæggende teknikker til glasering af keramik. Vi gennemgår forskellige typer glasurer, påføringsteknikker og gode tips til at opnå flotte resultater.

Workshoppen er velegnet for både begyndere og let øvede. Du får mulighed for at eksperimentere med farver og effekter samt få vejledning undervejs.

Medbring dine egne færdigbrændte emner eller kom og vær med på en lytter.

Underviser: Dorte

Dorte er 54 år og har både en håndarbejdslærer- og pædagoguddannelse bag sig. De sidste fem år har hun arbejdet med keramik, hvor hun især er optaget af drejning og glasering. Det er en disciplin, der hele tiden giver mig lyst til at lære mere, fordi man både udvikler sine færdigheder og skaber noget unikt med hænderne. Dorte har desuden været frivillig i keramikværkstedet Lerkælderen i Nygadehuset i over 5 år. Dorte har undervist i flere kreative fag og er drevet af en oprigtig lyst til at dele sin viden og begejstring med andre. ”Jeg sætter stor pris på at formidle kreative processer og ser det som en gave at kunne støtte andre i deres udvikling og glæde ved arbejdet med ler og andre materialer.”

Deltagere: 20