Få billetter

Kursus // Skulpturer I Ler // 20.+27.02.+06.+13.+20.03.26

Andre Events, Arrangementer, Kursus
  • Underviser: Hanne Loges
  • Dato: februar 20, 2026
  • Døråbning: 17:00
  • Start: 17.00
  • Sted: Sønderborghus,
    Martin Nyrops Plads 2
    6400 Sønderborg
  • Pris forsalg: 1200 kr.

Kurset er for dig, der har lyst til at prøve kræfter med at modellere skulpturelt.

Måske er du længe i gang med at lave skulpturer men trænger til et lille skub.

Måske vil du gerne bare være sammen med andre, der har lyst til det samme. På kurset får du mulighed for at udvikle din formgivning, ved at modellere efter frugt og grøntsagsmodeller samt skubbe den naturalistiske gengivelse over i det abstrakte.

Praktisk info: Medbring målestok, skitseblok, blyant, lidt kulhydrater til hjernen, plastik til indpakning.

Materialer betales pr. MP efter hver kursus aften.

Tid og sted: 17.00-20.00 i keramikværkstedet på Sønderborghus

Underviser: Hanne Loges

Er uddannet formidler i keramik ved Kerteminde håndarbejdsseminarium i 1996. Siden 2022 har hun undervist i keramik i aftenskolen under FOF syd. Derudover arbejder Hanne som museumsvært. Hun er et kreativt menneske med en kringlet hjerne, der elsker finurlige løsninger. Arbejdet med hånden er for hende lige så vigtig som med ånden. Selvom Hanne er en meget pragmatisk og jordnær person, så ser hun kunst i mange sammenhænge.