For værkstedets brugere.
Raku keramik er en gammel japansk brændings teknik som går tilbage til år 1600. Raku-teknikken indeholder de fire fundamentale elementer, jord-vand-ild-luft.
Med Raku brænding kan man frembringe kobber lignende overflader på sin glasur og de smukkeste krakeleringer som man ikke kan opnå i andre former for keramik brændinger.
Du får teori og introduktion om brændingsteknikken, du bliver guidet i at lave din egen kurinuki kop eller andre mindre raku egnede skåle og figurer, du skal glasere og den sidste gang skal vi brænde de ting du har lavet.
Du kan regne med at få to mindre eller en større ting brændt.
Materialer betales pr. MP efter hver kursusaften.
Tid og sted: 18.00-21.00 i keramikværkstedet på Sønderborghus
Underviser: Hanne Loges er uddannet formidler i keramik ved Kerteminde håndarbejdsseminarium i 1996. Siden 2022 har hun undervist i keramik i aftenskolen under FOF syd. Derudover arbejder Hanne som museumsvært. Hun er et kreativt menneske med en kringlet hjerne, der elsker finurlige løsninger. Arbejdet med hånden er for hende lige så vigtig som med ånden. Selvom Hanne er en meget pragmatisk og jordnær person, så ser hun kunst i mange sammenhænge.