Barken fra pil kan bruges til at flette små kurve, julestjerner, kræmmerhuse, fakler til haven og fyrfadslysestager.
Hvis du synes det kunne være spændende, så hop med på dette kursus, hvor du lærer at høste, tørre og opbevare barken, sådan at den er klar til brug på efterårets kursus.
Der vil være pil nok til at du kan tage noget med hjem og fortsætte hjemme.
Jeg viser også, hvordan du selv kan lave dine egne fakler eller hyggelysestager ved at flette rundt om små syltetøjsglas.
Medbring en rosensaks, arbejdshandsker, skarp spids urtekniv og eller hobbykniv, små helst runde buttede syltetøjsglas.
Vi skal være ude i gården, så tag varmt tøj på!
Materialer betales pr. MP efter hver kursusaften.
Tid og sted: 16.00-19.00 i gården på Sønderborghus
Underviser: Hanne Loges uddannet formidler i keramik ved Kerteminde håndarbejdsseminarium i 1996. Siden 2022 har hun undervist i keramik i aftenskolen under FOF syd. Derudover arbejder Hanne som museumsvært. Hun er et kreativt menneske med en kringlet hjerne, der elsker finurlige løsninger. Arbejdet med hånden er for hende lige så vigtig som med ånden. Selvom Hanne er en meget pragmatisk og jordnær person, så ser hun kunst i mange sammenhænge.