Kom og vær med til en kreativt og hyggeligt kursus, hvor vi forvandler porcelænsler til smukke blomster.
På workshoppen lærer du at forme blomsterblade og knopper i ler.
Du vil også tilegne dig viden om glasur og begitning, så du kan give blomsterne farve, liv og dit helt personlige udtryk. Efter brænding sætter vi stilkene på, så blomsterne kan pynte i en vase.
Ingen erfaring er nødvendig. Vi guider dig trin for trin, så både begyndere og øvede kan være med.
Du går hjem med dine egne håndlavede blomster, der kan pynte i hjemmet eller gives som en personlig gave.
Prisen er inkl. materialer.
Tid og sted: 19.00-22.00 i keramikværkstedet på Sønderborghus
Underviser: Tina Kristensen er uddannet konditor og ernæringsassistent, og har de seneste år dyrket sin interesse for keramik på hobbyplan. Under et højskoleophold fik hun for alvor øjnene op for lerets muligheder, og siden har Tina været passioneret omkring keramik. Hun har blandt andet modtaget undervisning hos Anne Mette Klit fra Clay Play og har siden 2022 arbejdet med egne keramiske projekter i kælderen på Sønderborghus.