Keramik for 10-15 årige
Forældre deltager ikke i selve workshoppen.
Kom med til en kreativ keramikworkshop, hvor vi arbejder med ler.
I efteråret afholder vi to workshops, og til hver workshop er der planlagt et særligt projekt, som vi skal arbejde med. Du får derfor mulighed for at fordybe dig i et konkret keramikprojekt og lære forskellige teknikker undervejs.
Workshoppen er for dig, der har lyst til at prøve kræfter med keramik, bruge hænderne og være kreativ sammen med andre. Du behøver ikke have erfaring – vi sørger for vejledning undervejs.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer!
Praktisk info:
- Ler er inkluderet i billetprisen.
- Ler er en lidt længere proces, så der må forventes et senere besøg i værkstedet for at afhente tingene. Typisk går der 14 dage.
- Husk at tage tøj på der må blive beskidt eller tag et forklæde med.
- Workshoppen giver ikke adgang til at kunne benytte det åbne værksted efterfølgende. Dette kræver stadig at man har taget værkstedets intro kursus.
Workshoppen varer fra kl. 13.00-15.00
Deltagere: 20
Underviser: Blanca