Heino Fixer En Fest – en del af RytmeRæs

Arrangementer, Børn, Koncert
  • Dato: november 22, 2026
  • Døråbning: 13:00
  • Start: 14.00
  • Type: Siddeplads
  • Sted: Mejeriet,
    Løngang 2
    6400 Sønderborg
  • Pris forsalg: 150 kr.

Heino Fixer En Fest er en del af RytmeRæs.

Måske har du købt partoutkort til alle RytmeRæs koncerterne og kender allerede konceptet? Det er for børn og deres voksne, og det er koncerter i øjenhøjde med børnene og på deres præmisser. Du kan selvfølgelig også købe billet til hver enkelt koncert. Både børn og voksne skal købe billet. Børn under 3 år er gratis på skødet af en voksen til RytmeRæs koncerterne.

Heino synes, vi alle sammen trænger til at være glade.

Vi skal ikke gå rundt og være triste og bange for noget som helst. Derfor vil Heino holde en fest for børnene og deres forældre. Så han går i gang med at bygge en kæmpestor stjerne, som kan glimte og skabe rammen for en fest med farver og glimmer.

Problemet for Heino er, at han ikke er så god til at bygge, som han praler med at være. Han mener selv, at alt, hvad han rører ved bliver til guld, men efterhånden som showet skrider frem kommer Heino i større og større problemer.

Han slår sig, falder i tingene og det hele falder helt bogstaveligt sammen om ørerne på ham. Og da han er længst nede, så må børnene hjælpe ham. Og heldigvis får de sammen skabt en fest, hvor alle kan danse og have det sjovt.