Nyhed

Drejekursus for øvede 2 // 02.11 & 09.11.26

Arrangementer, Kreativ, Kursus
  • Dato: november 2, 2026
  • Start: 18.00
  • Sted: Sønderborghus,
    Martin Nyrops Plads 2
    6400 Sønderborg
  • Pris forsalg: 1200 kr.

Drejekursus for øvede – over to aftener

Er du klar til at udfordre dine drejefærdigheder og arbejde i større format? Dette kursus er for dig, der allerede har erfaring med drejning og ønsker at lære teknikkerne bag større keramiske emner. Vi har fokus på at dreje større skåle, vaser, krukker og andre rummelige former. Du lærer, hvordan du håndterer mere ler, opbygger stabile former og bevarer kontrollen gennem hele processen. Der arbejdes med teknikker til centrering af større mængder ler, optrækning af høje vægge og formgivning af store emner med et harmonisk udtryk. Undervisningen veksler mellem demonstrationer og individuel vejledning, så du får støtte til at udvikle dine færdigheder og arbejde med dine egne projekter.

Kurset er for dig, der:

  • Har erfaring med at dreje keramik 
  • Kan centrere og dreje mindre emner selvstændigt 
  • Ønsker at arbejde i større skala og udvikle din teknik 

På kurset arbejder vi blandt andet med:

  • Centrering af større mængder ler 
  • Teknikker til store skåle, vaser og krukker 
  • Stabilitet og formkontrol 
  • Opbygning af høje og rummelige former 
  • Afdrejning og færdiggørelse af større emner

 

Kurset kører over to aftener fra kl. 18-21 ca.

Ler er ikke inkluderet i prisen. Priserne på vores ler er:

Stentøjsler: 75 kr. pr. kg 

Porcelænsler: 95 kr. pr. kg. 

 

UNDERVISER: Kaja Lenz

Jeg er 62 år og har arbejdet med keramik i knap fire år. Min største passion inden for faget er drejning og jeg nyder både den håndværksmæssige proces og de kreative udfordringer der opstår ved drejeskiven. Jeg motiveres af hele tiden at udvikle mine teknikker og udforske nye former og udtryk i leret. Til daglig har jeg næsten 20 års erfaring som gymnasielærer og undervisning er derfor noget, jeg føler mig meget hjemme i. Jeg er vant til at formidle viden på en tydelig og engagerende måde og tilpasser min undervisning til den enkelte kursists niveau og behov. På mine hold lægger jeg vægt på at give deltagerne et solidt grundlag i drejningens teknikker. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring med ler, er du velkommen til at være med.