Nyhed

Childrenn

Arrangementer, Koncert, Punk, Rock
  • Dato: 5 december, 2026
  • Start: 20.00
  • Sted: Mejeriet,
    Løngang 2
    6400 Sønderborg
  • Pris forsalg: 120 - 200 kr.

CHILDRENN er tilbage efter 7 års pause med deres rå og mørke kompromisløse lyd og tekster. Bandet har arbejdet på nye sange det seneste års tid og har lige været i studiet i februar 2026 for at indspille deres 3. album. Skarpe guitarer fulgt op af tung bas og trommerytmer og en iørefaldende vokal vil stadig være i højsædet. Da albummet forventes at blive udgivet senere på året, tager CHILDRENN på tour i efteråret/vinter 2026. Da både guitaristen Manoj Ramdas og bassisten Jakob K. Jørgensen stammer fra Sønderborg (nærmere bestemt Guderup og Hørup), er der tale om et kærkomment “hjemme” besøg. CHILDRENN har tidlige besøgt Sønderborghus i en pakket Black Box.

 

CHILDRENN har spillet på bl.a. Roskilde Festival, Northside, Metal Magic, Copenhagen Psych, Kildemose, SPOT (2 gange), Gutter Island City, Northern Winther Beat mm. og fået virkelig gode anmeldelser.

Bandet består af:

Manoj Ramdas på guitar (Sort Sol, The Raveonettes & SPEkTR)

Jakob Brixen på vokal og guitar (Mechanical Birds & Hymns from Nineveh)

Jakob Krogh Jørgensen på bas (Psyched up Janis & REH)

Nyt medlem på trommer er Andreas Brixen (Hymns from Nineveh & Bodebrixen)