Broche kursus
Lav din egen patch eller broche med metalbånd, perler og pailletter. Kun fantasien sætter grænser for hvad du kan lave. Vi mødes over to gange og du vil blive hjulpet igennem processen fra start til slut. Prisen på kurset er inklusiv et mindre udvalg af materialer. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at medbringe perler, garn, pailletter og lignende så du har et endnu større udvalg.
Kursus over to aftener d. 12/11 + 19/11
Varighed: 18.00 – 21.00
Underviser
Thit Moses har en Master i Fashion Design fra Designskolen Koldings afdeling for Mode og Tekstil, og har siden 2007 arbejdet i den danske modebranche. Derudover har hun under flere ophold på SKALS Håndarbejdskole og senest hendes uddannelse til Haute Couture Brodøse ved Københavns Mode og Designskole tilegnet sig mange færdigheder indenfor broderihåndværket. Thit går til broderifaget med respekt for både traditionerne og moderne designtænkning.
Håndarbejde kan både være en professionel metier, såvel som en daglig lise for sjælen når man har fri. Ligegyldigt, hvordan du bruger broderiet, glæder Thit sig til at inspirere dig og dele glæden ved at frembringe noget med hænderne.
Thit er tilflytter til det Sønderjyske og bor i Kær med hendes familie.