Nyhed

Åben Legestue (0-3 år)

Børn, Fællesskab, Nyheder
  • Dato: oktober 6, 2026
  • Start: 10.00
  • Sted: Sønderborghus,
    Martin Nyrops Plads 2
    6400 Sønderborg
  • Arrangør: Sønderborghus

Velkommen til vores åbne legestue for børn i alderen 0-3 år og deres forældre, bedsteforældre eller andre omsorgspersoner.

Legestuen drives lige nu af frivillige kræfter, som ønsker at skabe et hyggeligt og inkluderende fællesskab for familier med små børn. Her er der plads til leg, samvær og nye bekendtskaber i uformelle og trygge rammer.

Vi har ikke et rum, der bugner af legetøj. Til gengæld har vi god plads, højt til loftet og masser af muligheder for, at børnene kan bruge fantasien og lege sammen.

Selvom nætterne kan være lange med små børn, kan det være rart at komme ud blandt andre, få lidt luftforandring og komme væk fra hverdagens huslige pligter.

Kom som I er, og vær med til at skabe en varm og hyggelig legestue, hvor fællesskabet er i centrum.

Vi glæder os til at se jer!

Praktisk info:

Sted: “RUM” – På Sønderborghus i underetagen

Tid: 10.00 – 12.00

Medbring egen madpakke og drikkevarer

Har du barnevogn med, så benyt bagindgangen og tag elevatoren ned i gårdhaven