Wallace/Wamberg/Bremer Trio
Vi slutter foråret af med en trio bestående af tre unge, fremragende og fremstormende jazzmusikere. Det er saxofonisten Oilly Wallace, guitaristen Johannes Wamberg og bassisten Jonathan Bremer. De spiller faktisk alle tre i bandet Tabloid, men her spiller de uden trommer og keybords. Hvad kan vi så forvente? En antydning kommer fra Jacob Gjelstrup, der i 2021 skrev følgende om Wallace og Wambergs duoalbum Mosaique: “Oilly Wallace spiller saxofon så sprudlende og alsidigt, at man næsten ikke kan tro, at lyden kommer fra en 24-årig dansk musiker og ikke en dreven amerikansk superstjerne. Johannes Wambergs guitar byder sig til med en tillokkende varm, underliggende rytme og elegant eksekverede soloer, hele tiden i et naturligt samspil med saxofonen”.
Når denne musik suppleres med Jonathan Bremer – kendt fra Bremer/McCoy – på bas, begynder man at forestille sig en smuk og velbehagelig jazz på et meget højt instrumentalt niveau.
Husk at benytte dig af rabat i forsalg eller medlemskab af Sønderborg Jazzclub:
Entré medlem af Sønderborg Jazzclub: 125 kr.
Entré i forsalg: 160 kr.
Entré i døren: 180 kr.
Entré student / medlem af klub GO-TO Barn af SdrBorg eller ung u. 21 år eller yngre: 80 kr.