Nyhed

Vingborg/Valencia // Sønderborg Jazzclub

Arrangementer,Jazz,Koncert
  • Dato: marts 2, 2025
  • Døråbning: 14.00
  • Start: 15.00
  • Type: Siddeplads
  • Sted: Sønderborghus,
    Martin Nyrops Plads 2
    6400 Sønderborg
  • Pris forsalg: 80 - 160 kr.

Vingborg/ Valencia

Med et fremragende debutalbum har Vingborg/Valencia markeret sig som et stærkt navn på den danske jazzscene. De er et band, der både tør og vil, og ud af det kommer både dramatisk og eftertænksom jazz. Niels Overgaard fra Jazznyt.dk skriver bl.a. om gruppens debutalbum: “Selvom udgangspunktet er jazzen og i særdeleshed den nordiske slags, så har kvartetten et ubundet forhold til traditionerne. De er ikke ude på at revolutionere noget – men kommer alligevel uforvarende til at gøre det. På deres egen stille måde fører de den nordiske jazztradition og tone ind i en ny tid.” Musikken har rødder i jazzen og folkemusikken, men breder sig langt ud over det – ind i både rock, pop og ambient. Det er nysgerrighed og skabertrang, som driver gruppen, og som lytter bliver man blidt omsluttet af smukke melodier, kreative grooves og nærværende soloer. Med et sublimt nærvær på scenen lukker Vingborg/Valencia dig ind i et følsomt, legende og drømmende univers du ikke glemmer.

Husk at benytte dig af rabat i forsalg eller medlemskab af Sønderborg Jazzclub:
Entré medlem af Sønderborg Jazzclub: 125 kr.
Entré i forsalg: 160 kr.
Entré i døren: 180 kr.
Entré student / medlem af klub GO-TO Barn af SdrBorg eller ung u. 21 år eller yngre: 80 kr.