Villum, Smidt & Knudsen – I Elvis’ Fodspor
Hvert for sig kræver de tre Elvis connaisseurs ikke den stor introduktion. Thomas Villum er spillefilmsinstruktør, skuespiller, og er desuden en stor del af KLOVN universet i næste sæson. Jonas Smidt er skuespiller og komiker, og så vil han for altid være kendt for at være kroppen og stemmen bag den blå flodhest DOLPH fra DR2. Henrik Knudsen har nærmest en doktorgrad i Elvis og er, ud over han har en af verdens største samlinger af ELVIS ejendele, indehaver af Memphis Mansion, som er en af verdens største Elvis attraktioner.
Sammen har de tre venner rejst I Elvis Fodspor i både Tyskland og USA, hvilket der er kommet 3 fantastiske TV udsendelser ud af.
TV udsendelse – https://www.youtube.com/watch?v=CTeR3cmWcwM
Showet er underholdende, informativt og virkeligt godt skruet sammen. Med sig har holdet filmklip, billeder og musik, som afvikles med husenes projektor. Hele showet igennem skiftes de tre til at udfylde deres roller. Henrik Knudsen er den alvidende Elvis kender, som har svar på alt. Jonas Smidt er den gakkede forlystelsessyge, våbenfikserede tosse som stille alle de forkerte spørgsmål, og Thomas Villum er ham, som med vid og bid binder det hele sammen til en helt fantastisk oplevelse.