Danske fortolkere får ridderslag af legendarisk rockband
Doors Legacy – af mange udnævnt som The Only Real Tribute to The Doors – lægger igen vejen forbi Danmark – og dét med et live-album under armen. Bandet hylder legenderne ved at genskabe magien og intensiteten af The Doors’ musikalske katalog i en udsøgt koncert-oplevelse – et absolut must for alle, der ønsker at opdage og opleve en unik genskabelse af 60’er legendernes musik.
Efter flere udsolgte turnéer er Doors Legacy i den grad brudt igennem lydmuren som officielle fakkelbærere og de ypperste fortolkere af The Doors’ musikalske skattekiste – og det endda med anerkendelse og velsignelse fra det amerikanske ophav.
Og det er da også et regulært A-hold af musikere fra den danske og californiske musik-scene, der er gået sammen om at hylde ét af de mest ikoniske orkestre nogensinde og succesen har været til at få øje på – ikke mindst da The Doors’ oprindelige og legendariske studie-bassist Jerry Scheff medvirkede på turnéen i 2019.
’The best interpretation I’ve ever heard. This is not a tribute band. These guys are REAL musicians!’
Jerry Scheff [The Doors/Bob Dylan/Elvis]
Doors Legacy
Koncert,Rock
- Dato: Marts 17, 2023
- Døråbning: 19:00
- Start: 20.00
- Type: Siddeplads
-
Sted:
Sønderborghus,
Martin Nyrops Plads 2
6400 Sønderborg - Pris forsalg: 160 kr.
- Pris indgang: 180 kr.