Hvorfor er det vigtigt at sove godt? Fordi god søvn ifølge forskerne både er helende, livsforlængende og slankende, får dig til at se bedre ud og giver dig energi og glæde. Blandt andet. Hvordan får man så den gode søvn i stedet for at søvnløse nætter med tankemylder? Det fortæller søvnrådgiver Lisbeth Zornig Andersen om i dette foredrag. Hun er selv tidligere mester i dårlig søvn, men er nu kureret og sover godt, længe og livsforlængende dovent. Her fortæller hun med afsæt i videnskaben og med humor og eksempler fra sit eget liv om, hvad der virker og hvordan.
Kom og vær med til dette tankevækkende og måske for dig livsforandrende søvnforedrag med Lisbeth Zornig Andersen. Foredraget bygger på de seneste fremskridt inden for søvnforskning, som Lisbeth fortæller om og supplerer humoristisk med sine egne oplevelser og erfaring med at sove både virkelig dårligt og virkelig godt.
Lisbeth tager afsæt i neurolog Matthew Walkers forskning om den gode søvns effekt, som han beskriver på denne måde:
“Forskere har opdaget en revolutionerende ny behandling, som giver dig et længere liv. Den forbedrer din hukommelse, gør dig mere attraktiv, holder dig slank og dæmper din spisetrang. Den beskytter dig mod cancer og demens. Den gør dig mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza. Den nedsætter din risiko for hjerteanfald og diabetes. Du vil sågar føle dig gladere, mindre nedtrykt og mindre angstfuld.”
Hvis det er noget for dig, hvis du bøvler med søvnen, så tøv ikke med at tilmelde dig, vær med til at udforske hemmelighederne bag den gode søvn, og lad dig inspirere af Lisbeth søvnkur.
· Du lærer blandt om søvnens anatomi med zeitgebers, søvntyve og om kroppens cirkadiske system.
· Du får indblik søvnens terapeutiske kraft og måder du kan bruge dine drømme aktivt og helende.
· Du får praktiske tips og teknikker til at få styr på både de indre og ydre vilkår for den gode søvn.
· Du hører om søvndyssende mad og hvordan det kan påvirke din søvnkvalitet.
· Du får desuden indsigt i søvnløshedens årsager og effektive måder at tackle det på.
Og ja, Lisbeth kommer også ind på, hvordan du kan håndtere partnerforstyrrelser som for eksempel snorken. Noget hende og hendes mand har haft stor fornøjelse af.
Foredraget bygger udover forskning på Lisbeth Zornig Andersens nye bog ”Godnat, blev der sagt”, som udkommer i oktober 2023, og hendes erfaring som søvn- og livsmestringsrådgiver.
Foredraget er for alle. Du får bagefter tilsendt slides med pointer og links til uddybende materiale.
Sted: Sønderborghus, Martin Nyrops Plads 2, 6400 Sønderborg
Tid: Tirsdag den 21. november, 2023, fra kl. 19:00 til 21:30 med en pause undervejs.
For spørgsmål, kontakt arrangør: Soft Talk på 70701787.