Den kvindelige rock-duo, Frank’s White Canvas, har på meget få år fået et internationalt navn og en næsten legendarisk status i hjemlandet Chile!
I 2018 vandt de en konkurrence med 1000 deltagende acts, om at optræde side om side med Artic Monkeys og Pearl Jam på Mad Cool Festival i Madrid! I 2022 spillede de support for mega-navne som Guns n Roses, Måneskin og KISS i Santiago! I november 2022 udgav de debutpladen, “My Life, My Canvas”, som blev indspillet i London og produceret af stjerneproduceren Dimitri Tikovoï (Placebo, Charli XCX, Blondie), og fik fine anmeldelser.
Karin Aguilera og Francisca Torés har som grundidé at kunne gå i øjenhøjde med publikum og komme frem med rå og stærke budskaber. Det hvide canvas i gruppens navn, er et billede på livet og hvordan man selv maler sin egen historie, selvom man undervejs rammes af dårlige oplevelser og modgang. Frank’s White Canvas har turneret i adskillige europæiske lande, USA, Sydamerika og vundet utallige priser og konkurrencer:
De seneste år har Franks White Canvas boet i Berlin og har fra den base turnéret intensivt i blandt andet Frankrig og Tyskland og en hel del andre lande. I 2025 vil de til Danmark!