Filmen ‘Den røde ø’ er en fransk film af 120 slag i minuttet-instruktøren Robin Campillo.
Filmen er en personlig rejse til instruktørens barndoms Madagaskar med spirende bevidsthed, fantasi og et tabt paradis i sammenstødet mellem fransk kolonialisme og madagaskisk selvstændighed.
I starten af 70’ernes Madagaskar oplever 10-årige Thomas den franske kolonialismes sidste krampetrækninger. Han bor med sine forældre og ældre brødre på en af de franske militærbaser i udlandet.
Som ivrig læser af den frygtløse tegneserieheltinde, Fantômette, inspireres Thomas til at kaste et nysgerrigt og undersøgende blik på sine omgivelser. Gradvist får han brudt igennem overfladen på det umiddelbart bekymringsfrie liv som udlandsfranskmand, og hans øjne åbnes langsomt for en anden virkelighed.
Filmen deltog i hovedkonkurrencen på San Sebastián International Film Festival.
Filmklubben Sønderborghus viser 10 film om året, som vælges af Sønderborghus’ frivillige – medlemmerne er velkomne til at komme med input og forslag.
Alle film vises i BlackSpot og starter kl. 19.00.
Der kan købes drikkevarer i baren.
Filmklubben optager nye medlemmer én gang om året i juli/august efter først til mølle princippet.
Medlemskabet er personligt.
Pris: 300 kr. pr. person pr. sæson.
Køb dit sæsonkort på https://sonderborghus.dk/events/filmklubben-soenderborghus-medlemskab-saeson-24-25/