A Mess & Roxy Jules & Hernia

Koncert,Rock
  • Dato: Oktober 28, 2022
  • Døråbning: 19.00
  • Type: Ståplads
  • Sted: Mejeriet,
    Løngang 2
    6400 Sønderborg
  • Pris forsalg: 70 - 120 kr.
  • Pris indgang: 140 kr.

I efteråret 2022 slår 3 af Danmarks bedste alternative og independent rock artister sig sammen og fylder tourbussen med rock, guitarer, riot grrrls og P6-bangers. 3 soloprojekter på papiret bliver til fulde bands på scenen, når A Mess, Roxy Jules og Hernia drager på tour.

A Mess er DKs nye rocknavn – en enkvindehær bevæbnet med guitar og femi-fortællinger, live en stram duo med guitar/vokal og trommeslager, som koncertfotograf Flemming Grøn kalder: “uhæmmet vildskab på scenen, fandenivoldsk og ustyrlig” en helt uhyrlig overraskelse – det tenderer til årets koncert.

(uddrag af fb-omtale efter show på Sønderborghus okt. 2021).

ROXY JULES er støvet, insisterende og beskidt, men samtidig også smukt, skrøbeligt og porøst. Sangene er bygget op omkring distortede guitarer, elektroniske beats, støj og Julie Runa´s indtagende vokal og tekster. Hun er tidligere blevet beskrevet som en slags kærlighedsbarn af PJ Harvey og The Kills-forsanger Alison Mosshart.

HERNIA er det første soloprojekt fra Malte Hill, tidligere sangskriver og frontmand i det danske punk / rockband Molly. Lyden trækker på inspiration fra 80’er/90’er guitar rockbands såsom Husker Du, Dinosaur Jr. og Nirvana. Debut EP’en udkom digitalt i 2021 og har fået spilletid på P6 Beat. Anden EP kommer i 2022.

Malte Hill har spillet i flere forskellige bands ba?de som trommeslager og guitarist / sanger, eksempelvis Molly, Vomit Supreme og Complicated Universal Cum og har gjort sig Internationalt bemærket med flere EU / UK turne´er og endda en headliner turne i Brasilien. Livebandet består desuden af medlemmer fra Strawberry Slaugterhouse, Halshug og Bleeder..